KONTAKT:PRINT:ENGLISH

Velkommen

Nyt fra bestyrelsen

Referater

Medlemsliste

Vedtægter

Forretningsorden

 

Ledelse

Kompetente organer

Kollegiale organer

Kollegiale råd

SAG-udvalget

Vedtægter for bestyrelsen ved SAG

 

Vedtægt for bestyrelsen
ved Sankt Annæ Gymnasium,

 

Københavns Kommunes Sangskole 

Sankt Annæ Gymnasium er Københavns Kommunes Sangskole. Ved Sankt Annæ Gymnasium tilbydes undervisning i henhold til gymnasieloven og folkeskole­lovens kap. 2. I henhold til § 16 og § 58 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lov nr. 575 af 9. juni 2006 og § 42 og 48 i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005, samt den særlige bemyndigelse til Københavns Kommune til at drive Sankt Annæ Gymnasium i henhold til § 1 nr. 1, i lov nr. 590 af 24. juni 2005 fastsættes følgende vedtægt for bestyrelsen:

§ 1

Bestyrelsens sammensætning og kompetenceprofil

Ved Sankt Annæ Gymnasium nedsættes en bestyrelse

Stk. 2. Bestyrelsen består af 13 medlemmer med stemmeret. Flertallet af medlemmer med stemmeret skal være forældre og andre udefra kommende med de kompetencer der fremgår af stk. 3. Bestyrelsernes funktionsperiode er på 4 år og følger normalt valgperioden for kommuner. Den består af:

1 medlem udpeget af Borgerrepræsentationen

3 medlemmer udpeget af Børne- og Ungdomsborgmesteren efter indstilling fra rektor, jf. stk. 3

4 medlemmer valgt af og blandt forældre til elever i folkeskolen

3 medlemmer udpeget af og blandt Sankt Annæ Gymnasiums medarbejdere.

2 medlemmer udpeget af henholdsvis det store elevråd i folkeskolen og gymnasieelevrådet.

 Stk. 3. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen have kompetencer, der bidrager til at fremme Sankt Annæ Gymnasiums aktuelle og fremadrettede virke og samtidig fastholde og udvikle skolens unikke musikalske profil som en samlet enhed, der forener folkeskole, sangskole og gymnasium.  De 3 udefra kommende medlemmer udpeges i deres personlige egenskab og skal tilsammen have erfaring med ledelse, organisation og økonomi. De udefra kommende medlemmer forudsættes desuden tilsammen at have professionserfaring fra den videregående uddannelsessektor, erhvervsliv og det professionelle sang- og musikmiljø.

Stk. 4. Bestyrelsen vælger en formand blandt de udefra kommende, ikke forældrevalgte medlemmer.

Stk. 5. Der kan ydes vederlag til medlemmerne af bestyrelsen, herunder til medlemmer uden stemmeret, efter regler der fastsættes af Københavns Kommune på linje med regler for de selvejende gymnasier. [1]

Stk. 6. Rektor er bestyrelsens sekretær og deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.  Endvidere deltager sanginspektøren i bestyrelsens møder uden stemmeret. Bestyrelsen kan tillade, at andre relevante deltager i møderne.

 

Stk. 7. Der tillægges de forældre, medarbejdere og elever i bestyrelsen, som re­præsenterer folkeskolen, valgret og valgbarhed til Fællesrådet for Folkeskolen, som er oprettet i henhold il § 41, stk. 1, nr. 4, i lov om folkeskolen, jf. LBK nr., 393 af 26. maj 2005.

§ 2

Valgmåde

Borgerrepræsentationen udpeger snarest muligt efter hvert kommunalvalg det i § 1, stk. 2, nr. 1, nævnte medlem.

 

   Stk. 2. Børne- og Ungdomsborgmesteren udpeger repræsentanterne for organisationer, virksomheder eller uddannelsesinstitutioner, jf. § 1 stk. 2, nr. 2 og stk. 3. Medlemmerne udpeges for en 4-årig periode snarest muligt efter hvert kommunalvalg. Udpeg­ningen foretages på grundlag af en indstilling fra rektor.

 

§ 3

Afholdelse af valg af forældre

Valgberettigede som forældrerepræsentanter i bestyrelsen er personer, som på valgets tidspunkt er forældre til elever i folkeskolen. Valgberettigede er tillige de per­soner, som i henhold til folkeskolens regler kan tillægges valgret og valgbarhed som forældre.

 

   Stk. 2. Børne- og Ungdomsforvaltningen fastsætter tidspunktet og formen for valget som finder sted efter hvert kommunalvalg. Rektor forestår valget, som foregår ved, at de respektive valgberettigede forældre indkaldes til en samlet valghandling.

 

   Stk. 3. Forældrerepræsentanterne kan forlange at udtræde af bestyrelsen, når elev­en udmeldes af skolen eller afslutter eksamen. Forældrerepræsentanterne skal udtræde, hvis eleven udmeldes af skolen med henblik på indmeldelse i en privat skole eller en anden skoleform inden eksamen er afsluttet.

 

§ 4

Afholdelse af valg af medarbejdere

Medarbejderrepræsentanterne vælges på den måde, at rektor indkalder samtlige medarbejdere, der gør tjeneste ved skolen, til en fælles valghandling. Alle medar­bejdere kan stemme på alle kandidater. Hver medarbejder har én stemme. De tre medarbejdere, der har fået flest stemmer, er valgt. Tre stedfortrædere vælges efter samme fremgangsmåde.

 

 

§ 5

Bestyrelsens kompetence

Bestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som Borger­re­præsentationen og Børne- og Ungdomsudvalget har fastlagt i henhold til de særlige regler der er gældende for Sankt Annæ Gymnasium, jf. den særlige bemyndigelse til Københavns Kommune i § 1, nr. 1, i lov nr. 590 af 24. juni 2005 med efterfølgende præciseringer i § 16 og § 58 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. xx af yy af zz 2006.

 

   Stk. 2. Bestyrelsen indstiller til borgmesteren for Børne- og Ungdomsområdet ansættelse og afskedigelse af skolens leder. Uansøgt afsked kan dog alene foretages af borgmesteren.

   Stk. 3. Bestyrelsen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget vedr. skolens samlede kapacitet.

   Stk. 4. Bestyrelsen godkender skolens budget efter indstilling fra rektor.

   Stk. 5. Bestyrelsen fastsætter skolens studie- og ordensregler.

   Stk. 6. Bestyrelsen fastlægger skolens ferieplan.

   Stk. 7. Bestyrelsen medvirker ved byggesager og kan stille forslag til Børne- og Ungdomsudvalget om ændringer af skolens bygninger, herunder forbedringer og eventuelle udvidelser m.v., jf. også stk. 3

   Stk. 8. Bestyrelsen afgiver efter forslag fra rektor indstilling til den ansættende myndighed vedrørende ansættelse af ledende inspektor, sanginspektør og administrativ leder. Indstillingen forudsættes at omfatte mindst to personer til hver ledig stilling. Ind­stillingen kan prioriteres mellem de indstillede.

   Stk. 9. Bestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til Børne- og Ung­domsudvalget om alle spørgsmål, der vedrører skolen. Bestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som Borgerrepræsentationen og Børne- og Ungdomsudvalget eller borgmesteren forelægger den.

 

 

§ 6

Bestyrelsens særlige kompetence vedr. folkeskolen

Bestyrelsen fastsætter for så vidt angår folkeskolen, og under hensynstagen til sangskolens egenart, principper for skolens virksomhed, herunder:

 

  • - undervisningens ordning, elevernes timetal på hvert klassetrin, udbud af valg­fag, specialundervisning og elevernes placering i klasser
  • - underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen
  • - arbejdets fordeling mellem lærerne
  • - fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v.

 

   Stk. 2. Bestyrelsen godkender undervisningsmidler.

   Stk. 3. Bestyrelsen udarbejder forslag om skolens læseplaner, der forelægges Børne- og Ungdomsudvalget. Herudover afgiver bestyrelsen indstilling om forsøgs- og udviklingsarbejde i det omfang det overskrider de mål og rammer, Børne- og Ungdomsudvalget har fastsat. Denne indstilling forelægges ligeledes Børne- og Ungdomsudvalget.

   Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter principper for samarbejde mellem skole og hjem.

 

   Stk. 5. Bestyrelsen afgiver efter forslag fra rektor indstilling til den ansættende myndighed vedrørende ansættelse af viceskoleinspektører og lærere i folkeskolen. Indstillingen forudsættes at omfatte mindst to personer til hver ledig stilling. Ind­stillingen kan prioriteres mellem de indstillede. Indstillingsretten omfatter ikke uansøgt flytning af ledere og lærere mellem skolerne i kommunen som følge af ændringer i elevgrundlaget eller som følge af ændringer i skolestrukturen m.v.

 

§ 7

Bestyrelsens særlige kompetence vedr. gymnasiet

Bestyrelsen fastsætter for så vidt angår gymnasiet og i overensstemmelse med de af undervisningsministeriet fastsatte love og bekendtgørelser, efter indstilling fra rektor, principper for gymnasiets virksomhed herunder:

 

  • - skolens fagudbud

 

   Stk. 2. Bestyrelsen kan ansøge Undervisningsministeriet om tilladelse til forsøg.

   Stk. 3. Bestyrelsen medvirker ved løsningen af sociale opgaver i tilknytning til gymnasiet.

 

 

§ 8

Afholdelse af bestyrelsesmøder

Bestyrelsens medlemmer har stemmeret i det omfang der er beskrevet i § 1. Repræsentanterne for eleverne i folkeskolen må dog ikke overvære behandling af sager vedrørende enkeltpersoner og har ikke stemmeret i disse sager. Repræsentanterne for eleverne i gymnasiet må ikke overvære behandlingen af og har ikke stemmeret i sager vedrørende enkeltpersoner i folkeskolen.

   Stk. 2. Der holdes møde så ofte formanden eller 1/3 af medlemmerne finder det fornødent, dog mindst 6 møder årligt.

   Stk. 3. Formanden leder forhandlingerne og drager omsorg for, at beslutningerne indføres i en beslutningsprotokol. Mindretal kan forlange af få sin afvigende me­ning indført i beslutningsprotokollen og medsendt bestyrelsens udtalelser.

   Stk. 4. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede.

   Stk. 5. Beslutningerne træffes ved almindeligt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

   Stk. 6. Bestyrelsen afholder et årligt møde for samtlige forældre

   Stk. 7. Bestyrelsen nedsætter et forretningsudvalg

   Stk. 8. Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.

 

 

§ 9

Ikrafttræden

Vedtægten træder i kraft den 1.1.2007

Godkendt af Borgerrepræsentationen den 16. november 2006.

 

Denne vedtægt ophæver tidligere vedtægter for bestyrelsen ved Sankt Annæ Gym­nasium, Københavns Kommunes Sangskole.

 



[1] Jf. Bekendtgørelse af lov om folkeskole. LBK nr. 393 § 43 stk. 3, og Forslag til lov om institutioner for almengymnasiale institutioner mv. § 16 stk. 6 


Nyheder

Studiekredse - fordybelse og indsigt

Hver mandag kl. 16.00 er der studiekredse om alt lige fra fagenes metoder og teorier til Berlin tur-retur. Se program.

Girafaften på mandag d. 13. 9.

Forældre til de nye 1.g-elever indbydes til girafaften mandag d.13/9 kl. 19.00.

Billedserie fra idrætsdag og fest 2010

152 fotos af Ulrik Brasch.




Sankt Annæ Gymnasium | Sjælør Boulevard 135 | 2500 Valby | Tlf. 36 46 62 22 | Mandag - fredag 8.00 - 14.00 | Fax 3644 2112 | sag@sankt-annae.dk
Til forsiden