|
Der er gratis adgang ved koncerter og vespre i Københavns Domkirke med mindre andet er anført. Læs nærmere om de store koncerter ved at klikke på dem.
Kommende koncerter 2010
Fredag den 15. oktober kl. 19.30 + 20.30
KULTURNATTEN, Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke
"DIRGE"
Københavns Drengekor Ebbe Munk, dirigent
Vagn Holmboe: A Lyke Wake Dirge Sergei Rachmaninov: Af Vesper op. 47
Årets kulturnatprogram har titlen DIRGE som på skotsk henviser til nattens tema – til den særlige nat hvor mennesket ved livets afslutning står sjæleligt til regnskab med håbet om at blive modtaget af Kristus. Teksten er berømt blandt skotske ballader og opføres her i danske Vagn Holmboes stemningsfulde komposition A Lyke Wake Dirge op.110 som optakt til et program hvor nattens tema føres videre med satser fra intet mindre end Sergej Rachmaninov’s All-Night Vigil fra 1915.Der bliver en kort liturgisk aftensang efter engelsk mønster som afslutning. Ebbe munk dirigerer og liturg er Jesper Stange.
Der er gratis adgang til begge koncerter
Fredag den 12. november kl. 20.00
ALLE MINE KILDER, Kirkemusikaften, Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke
Københavns Drengekor Gert Henning-Jensen, tenor Ebbe Munk, dirigent
Bortnyaski - Lewkovich - Rachmaninov
Der bliver endnu mere russisk kormusik ved en stor kirkemusikaften. Hele drengemandskorstraditionen er en hjørnesten i den kristne kormusik. Og i Rusland har den til alle tider været bygget op som en a cappella musik udsprunget af melodiforlæg tilbage fra 300-tallet. Dem har en række af Ruslands store komponister benyttet sig flittigt af – også i deres symfoniske værker – men især kirkemusiklivet omkring Zarens hof i Skt.Petersborg og Moskva har fostret en række mesterværker der efterhånden gennem nye udgivelser bliver mere tilgængelige uden for Rusland. Tænk blot på komponister som Bortnjanskij, Glinka, Tjajkovskij, Gretchnaninov – og Sergej Rachmaninov, der netop er hovedpersonen denne aften. Der er fuld korbesætning denne aften med Kongelig Operasolist Gert Henning-Jensen som solist.
Kgl. Operasolist Gert Henning-Jensen (Foto: Det Kgl. Teater)
.jpg)
Fredag den 19. november – søndag den 21. november
DANMARKSTURNE: VIBORG - SKIVE - RANDERS
Fredag 19.11 kl. 19.30 Viborg Domkirke (Arr. Viborg Musikforening) Lørdag 20.11 kl. 16.00 Skive Kirke (Arr. Skive Kammermusikforening) Søndag 21.11 kl. 15.00 Skt. Andreas Kirke i Randers (Arr. Skt. Andreas Kirke)
Årets Danmarksturné går til midtjylland hvor Københavns Drengekor samarbejder med musikforeningerne i Skive og Viborg samt Skt. Andreas Kirke i Randers.På programmet kan høres bl.a. Elgar, Bortnjanski, Rachmaninov og Mendelssohn - og adventstiden bliver heller ikke glemt.
For mere info se www.skivekammermusikforening.dk , www.viborgmusikforening.dk og www.andreaskirke.dk
Lørdag den 27. november kl. 19.00
ADVENTSVESPER, Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke
Københavns Drengekor Ebbe Munk, dirigent
Søndag den 28. november kl. 10.00
ADVENTSVESPER, Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke
Københavns Drengekor Ebbe Munk, dirigent
Lørdag den 4. december kl. 17.00
EN REJSE TIL JULENS PRIS, Kirkemusikaften, Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke
Københavns Drengekor
Palle Mikkelborg, trompet Helen Davies, harpe Michala Petri, blokfløjte Kirsten Olesen, recitation
Ebbe Munk, dirigent
Københavns Drengekor synger julen ind med et usædvanligt samarebejde med Palle Mikkelborg, Helen Davies, Michala Petri og Kirsten Olesen.
Billetter: 100 kr. via BilletNet www.billetnet.dk tel. 7015 6565

Helen Davies & Palle Mikkelborg (Foto: Scanpix)

Michala Petri (Foto: Suste Bonnén)

Kirsten Olesen (Foto: Miklos Szabo)
Søndag den 12. december kl. 15.00 & 17.00 Christianskirke, København
Københavns Drengekor medvirker i koncert med Caroline Henderson.
Billetter: www.christianskirke.dk
Torsdag den 16. december kl. 19.30
J.S. BACH: JULEORATORIET DEL I-III
Maribo Domkirke (Arr. Sjællands Symfoniorkester)
Københavns Drengekor Sjællands Symfoniorkester
Anna Jobrant, sopran Tuva Semmingsen, alt Richard Edgar-Wilson, tenor/evangelist Yorck Felix Speer, bas
Ebbe Munk, dirigent
Traditionen tro siden 1974 med enkelte undtagelser opfører Københavns Drengekor og Sjællands Symfoniorkester med solister de tre første kantater af Bachs Juleoratorium. I år er det med Ebbe Munk i spidsen. Denne gang er det Maribo Domkirke, udover Københavns Domkirke, der er koncertsted for opførelserne.
Billetsalg til koncerter uden for København begynder ca. 4 uger før koncertdatoen. Se lokalpresse og plakater vedr. priser og billetsalgssteder.
Fredag den 17. december kl. 19.30
J.S. BACH: JULEORATORIET DEL I-III
Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke (Arr. Sjællands Symfoniorkester & Københavns Drengekor)
Københavns Drengkor Sjællands Symfoniorkester
Anna Jobrant, sopran Tuva Semmingsen, alt Richard Edgar-Wilson, tenor/evangelist Yorck Felix Speer, bas
Ebbe Munk, dirigent
Billetter: www.symfonien.dk og Tivolis Billetcenter Tlf. 3315 1012

Ebbe Munk (Foto: Suste Bonnén)
Søndag den 19. december kl. 16.00
JULEKONCERT, Jesuskirken i Valby (Arr. Jesuskirken)
For 20. gang den traditionsrige julekoncet med Københavns Drengekor og sang- og instrumentalsolister.
Billetter à kr. 100,-: Kordegnekontoret, Skovbogaards Allé 11, 2500 Valby ma-fr kl.9-13, ti tillige 15-17. Ved indgangen til kirken på koncertdagen fra kl. 15.30. Evt.overskud går til Frelsens Hærs arbejde i Valby.
Mandag den 20. december kl. 15.30
JULEKONCERT, Matthæuskirken i Valby (Arr. Pensionisternes Samvirke)
Julekoncerten med Københavns Drengekor er et tilbagevendende højdepunkt i december, arrangeret af Pensionisternes Samvirke.
Fredag den 24. december kl. 14.30
JULEMESSE, Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke
Lørdag den 25. december kl. 10.00
JULEMESSE, Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke
|